Jo, den er god nok, der er liv i mig endnu, det er kun bloggen, der har lagt livløs hen i flere måneder nu – og så endda uden at jeg fik det annonceret først. Nå, men jeg har jo alligevel ingen læsere, så det går jo nok…
Jeg var gået lidt i skriveblokering (bemærk hvordan jeg fikst undlod det overforbrugte ordspil der, en fiks detalje, som jeg nu er godt i gang med at ødelægge med denne parantesbemærkning), og det gik altså ud over bloggen, som stille og roligt gik i sommerdvale. Men nu prøver jeg altså igen, og ser om jeg kan holde bloggen bare lidt aktiv.
Jeg sluttede jo af med lidt af en cliffhanger, så jeg må hellere få fortalt hvordan det gik mig i mine bestræbelser på at blive Danmarksmester. Den næste konkurrence var, som nævnt, i Sønderborg i starten af juli, og jeg kan lige så godt sige det med det samme, det blev ikke den dag, mesterskabet blev afgjort. Jeg frøs som en gal i mit telt om natten op til konkurrencen, og fik derfor ikke lukket et øje hele natten, og kunne som følge deraf ikke koncentrere mig om flyvningen, og ja, så vinder man bare ikke sådan en konkurrence.
Der var altså lagt op til den helt store gyser i sæsonens sidste konkurrence, som fandt sted i Langstrup på Sjælland. Vi var to, der havde muligheden for at blive Danmarksmester, jeg stod med to tidligere sejre, mens min modstander stod med en sejr og sæsonens hidtil bedste andenplads, så da det var de tre bedste resultater der talte, var opskriften egentlig meget simpel, hvis jeg bare fik flere point, end min modstander havde fået, da han fik sin bedste andenplads, så var jeg sikker på mesterskabet.
Det blev en tæt kamp, som jeg dog efter 4 runder trak mig sejrrigt ud af, efter at have vundet de 3 af runderne og i den fjerde fløjet mig til den bedste andenplads. Det Svenske landshold havde i øvrigt også vovet sig over broen, og fløj med i konkurrencen, så som en lille ekstra bonus, fik jeg også lige sat dem på plads.
Så det blev altså til 3 guldmedaljer og et Danmarksmesterskab i år, det er jeg ok tilfreds med, selvom det ikke lykkedes mig at sætte ny Danmarksrekord.
5 Kommentarer
oktober 29, 2008 kl. 0:06
Gu har du da læsere!
Velkommen tilbage og tillykke med medaljerne!
oktober 31, 2008 kl. 16:12
Det er jeg da glad for at høre Benny.
Tak
oktober 31, 2008 kl. 21:27
Se det er fordelen ved Bloglines. Man behøver ikke kigge forbi hele tiden, man får besked, når der sker noget. Eddersmart er det. :)
Danamrksrekord… Du er da herresej, er du. Tillykke. :)
oktober 31, 2008 kl. 22:48
Ja det er snedigt er det.
Og tak :o)
november 1, 2008 kl. 8:04
Du har jo læsere – og skønt – at du stadig er her :D