Det stod slet ikke så slemt til med flagskibet, som jeg havde frygtet, den gik rimeligt smertefrit gennem syn, så nu har jeg to år mere, til at finde den rigtige bil til den rigtige pris.
Jeg havde egentlig heller ikke den store lyst, til at skulle ud og rejse land og rige tyndt, for at finde en ny bil, for det er ikke nogen let opgave, at finde en bil, til en pris der harmonerer, med hvad jeg mener er rimeligt at give. De gamle har lige købt en Yaris (stort set en mellemstor rejsekuffert med hjul og dieselmotor – no offence), som på trods af den beskedne størrelse, alligevel står i lige knapt 200.000.
Min næste bil skulle gerne være lidt større, dels fordi der forhåbentligt indenfor en overskuelig fremtid skal stiftes familie, og dels fordi jeg jo har en hobby (modelflyvning), der godt kunne komme til at kræve en del plads i bilen, når engang jeg får mig taget sammen til at investere i en stor kunstflyver eller en WW2 Warbird på et par meter – en investering det nok i øvrigt godt kan betale sig at få gjort, inden der også skal investeres i barnesæder og den slags til vognen…

2 Kommentarer
april 28, 2008 kl. 16:55
Hehe efter at have styrtet land og rige rundt efter den rigtige nye bil – så har vi faktisk lige købt en brugt… der har 1½ år til syn :)
Lidt uventet – men anyway … nu har vi da lidt tid til at finde den helt rigtige bil i :D
april 28, 2008 kl. 18:03
Når engang flagskibet skal skiftes ud, så bliver det helt sikkert også med en brugt bil, for jeg er simpelthen for nærig til at betale det en ny bil koster…
Eneste undtagelse skulle da være hvis vi inden da gik hen og fik en regering, der rent faktisk ville gøre noget for miljøet, og belønne dem der køber de miljørigtige biler (og den symbolske “belønning” de diskede op med omkring nytår tæller ikke, den gav jo højst forhandlerne et lidt større overskud på miljøbilerne). Biler der kører på alternative brændstoffer har temmeligt lange udsigter, så længe Euroen får kunstigt åndedræt af sheikernes handel med OLIE…