Der var engang (for mange år siden) hvor jeg kunne ryste den ene historie ud af ærmet efter den anden, og fælde dem ned på papir på en måde, så andre gad læse dem… kunne lide det de læste ligefrem.
Dengang gik jeg også og drømte om, at skrive en bog engang… Men set i lyset af den drøm, så drejede jeg nok ud af den forkerte karrieresti, men på den anden side, så interesserede jeg mig også for tal og elektronik, så Vendelboen kom nok op i mig, og valgte den praktiske mulighed. Den dag idag går jeg stadig ofte og tænker i plots og handlingsbrudstykker til alverdens historier, jeg får bare aldrig skrevet noget af det ned… måske man skulle sætte sig ned og få gjort noget ved det…
Jeg kunne sikkert godt, hvis jeg lægger mig i selen, få genopfrisket de gamle evner, og lysten til at skrive har jeg endnu (selvom min blogaktivitet ikke bærer præg af det), så måske jeg bare skulle kaste mig ud i det?… Jeg har dog ikke modet til at kaste mig helt så hovedkulds ud i det, som fyren fra det nye link i blogrullen, da der er tilpas meget autist over mig, til at jeg ikke sådan lige uden videre slipper de trygge rammer. Men det kan vel ikke skade, at sætte sig ned, og pensle et plot ud, og begynde at skabe nogle personer til en af de mange historier, jeg ved jeg har i mig…

2 kommentarer
marts 6, 2008 kl. 2:35
Så se dog lige at komme i gang mand!!!
Min (bitre) erfaring siger mig at skrive-evnen desværre aftager med alderen…
marts 6, 2008 kl. 15:46
Jeg vil da i hvert fald begynde at skrive de ideer ned jeg får, og så må tiden vise, om jeg kan bygge noget på dem.
Det med skrive-evnen, synes jeg egentlig også jeg allerede har oplevet. Tror det hænger sammen med, hvor meget man bruger den.
Leave a Reply