marts 15, 2007...15:49

Weblogposten om glemsomhed, som jeg glemte at skrive

Jump to Comments

Denne post skulle have været skrevet i går, men jeg glemte det simpelthen, og tilfældigvis handler den om, hvor glemsom jeg til tider kan være.

Nå, men netop på grund af glemsomheden, går jeg altid rundt med to bilnøgler i lommen, fordi jeg blev ræt af at smække mig selv ude af bilen. Jeg har placeret papir og kuglepen på strategisk udvalgte steder i lejligheden, så jeg altid kan skrive de ting ned, jeg lige kommer i tanker om/får at vide, som jeg skal huske.

Og sådan kunne jeg blive ved med at nævne måder, hvorpå jeg har tilpasset mig den dårlige hukommelse, som jeg har tilegnet mig.

Men på trods af disse forholdsregler, er det alligevel, hele to gange indenfor den sidste måned, lykkedes mig, at stå ved kassen nede ved købmanden og opdage, at jeg er kommet hjemmefra uden min tegnebog. Det var på turen hjem efter tegnebogen i går, at jeg fik den ide, at jeg ville skrive en weblogpost om min dårlige hukommelse, men ironisk nok, så havde jeg glemt alt om det, da jeg så var kommet hjem til computeren.

1 kommentar

Leave a Reply

  • Kategorier

  • Arkiverne

  • Meta