august 31, 2006...18:06

Store afskedsdag

Jump to Comments

Ja, så var det blevet tid til anden store afskedsdag (den første fandt sted for præcis en måned siden), og i dag, stoppede så endnu to mand. Det er sgu lidt underligt, for halvanden måned siden var jeg en af dem der havde været kortest tid i firmaet, i morgen er jeg en af de mest erfarne, i hvert fald indtil den anden af de tilbageværende kommer tilbage fra ferie.

I morgen starter en ny mand, jeg har ikke hørt noget om at det bliver mig der skal sætte ham ind i tingene, men der er ligesom ikke andre til det (ud over cheferne selvfølgelig), så lidt af opgaven får jeg nok i hvert fald. Og om en måned starter endnu en ny, det skal nu nok blive spændende at hilse på de nye kolleger, det er bare lidt øv, at skulle sige farvel til så mange af de gamle, men mon ikke også der er ved at være ro på nu.

I øvrigt så er pupillen i det dårlige øje stadig bedøvet, af den dråbe øjenlægen dryppede i det i går, selvom han sagde at virkningen ville fortage sig i løbet af aftenen i går. Må nok indrømme, at det ikke gjorde dagen ret meget lettere at komme igennem. Enten måtte jeg lukke øjet, eller også måtte jeg finde mig i en let sløret skærm. Det ser faktisk lidt underligt ud, det ene øje er brunt, det andet sort, fordi pupillen fylder hele iris, og jeg skal i øvrigt love for at verden ser en hel del lysere ud med det øje, ikke bedre, bare lysere.

Leave a Reply

  • Kategorier

  • Arkiverne

  • Meta