Jeg var for to år siden vidne til et af de mange privatfly-havarier, der skete i den periode. Jeg var med familien på en tur til Sønderborg, og netop som vi var kørt af motorvejen, i Sønderjylland, fik vi øje på et lille privatfly der lå i et par hundrede meters højde. Selvom min flyveerfaring er med modelfly, synes jeg alligevel at kunne se, at der var noget galt, der var ikke rigtig den gang i propellen, som der burde være, jeg tror jeg fik sagt noget i retning af, at der var da vist noget galt der. Nå, men flyet drev ud af vores synsfelt, og man regner jo selvfølgelig med, at der nok ikke var noget alligevel. Den tanke fik vi imidlertid ikke lov at tænke til ende, da flyet pludselig dukkede op over et læhegn i omkring 4-5 meters højde, få meter foran bilen. Der var ingen tvivl om, at han var på vej ned på vejen, og kun lidt over et halvt år efter, at jeg første gang havde stirret døden i øjnene, stod han der i et splitsekund igen. Heldigvis ombestemte piloten sig i allersidste øjeblik, og drejede tilbage ind mod kornmarken ved siden af vejen. Vi var ikke længere i tvivl om, at det ville ende galt, så vi fandt hurtigt et sted at vende bilen og komme tilbage. Synet der mødte os, var et fly der lå på ryggen på marken, det drøje korn havde grebet for meget i understellet, og flyet var tiltet rundt. Der var flere biler på vejen, og de der kom forbi lige efter selve havariet var allerede i gang med at hjælpe piloten og hans passager ud af flyet. Det var far og søn, sønnen var pilot. De var godt forslåede, specielt faderen, han havde slået hovedet, og var groggy, men ellers rimeligt klar at snakke med, vi hjalp til så godt som vi nu kunne. Et af de andre vidner havde ringet 112, men han kunne ikke rigtig forklare hvor det egentlig var, at det var sket, vi havde dog haft et kort i bilen, og min far kunne hjælpe til med at forklare det præcise sted.
Et par minutter efter dukkede en af luftvåbnets F-16 jagere op over os, og begyndte at kredse omkring os, piloten havde nået at melde nødlanding over radioen, og F-16’eren var den første til at nå frem til stedet, den kunne dog ikke gøre ret meget andet end at kredse omkring stedet. Og efter 10-15 minutter dukkede første ambulance op, og yderligere et par minutter efter fulgte endnu en. Kort efter kom også en brandbil, stort set samtidig med at en redningshelikopter kom til stedet, politiet rundede feltet af, og gik straks i gang med at samle navne, adresser og telefonnumre på vidnerne.
Derefter kunne vi køre videre mod Sønderborg, en forskrækkelse rigere, og med endnu en nærdødsoplevelse i bagagen (da piloten drejede fra, var flyet ikke mere end 2-3 meter fra bilen, og havde han ikke ombestemt sig i sidste øjeblik, ville han have ramt os).
Et par uger efter blev jeg ringet op af politiet, hvor jeg forklarede hvad vi havde set, og hvad vi havde gjort.
Siden har jeg læst pilotens udlægning af episoden, en udlægning, der sjovt nok ikke stemmer overens med hvordan vi oplevede havariet. Ifølge piloten bestemte han sig for at gå efter marken, mens han endnu var i omkring 150 meters højde, jeg ved det er løgn, vi kunne jo se noget andet, den beslutning blev taget i omkring 4 meters højde over vejen. Men havde han indrømmet det, var certifikatet selvfølgelig røget, hvilket det skræmmende nok ikke gjorde, på trods af vores vidneforklaring. Selve motorstoppet, som var årsag til havariet, var i øvrigt også en følge af en pilotfejl, det indrømmer han dog i sin udlægning af begivenhederne, flytypen var ny for ham, så han opdagede ikke at han var løbet tør for brændstof på den ene tank, og da han gennemgik nødproceduren for en anden flytype, ved motorstoppet, lykkedes det ham ikke at opdage dette, og få gang i motoren igen.
Det er faktisk en lidt skræmmende tanke, at han stadig har sit certifikat, jeg håber bestemt ikke, at jeg støder ind i ham på den måde igen.
