Ja, så er det i morgen det går løs, i morgen der skal høstes DM og landsholdspoint med modelflyene. Det bliver sgu godt at komme ud og se gutterne igen, for selvom vi er konkurrenter, så er der en dejligt afslappet og venskabelig omgangstone, alle hjælper alle, og nye folk i feltet bliver hilst pænt velkommen.
Det bliver også godt at komme ud og mærke adrenalinsuset igen, for selvom man ikke selv er med oppe, så giver det alligevel et kick, når man ræser ud af den sidste banestrækning (det kræver nok yderligere forklaring, men det må altså blive en anden god gang) med 300 km/h, for derefter at fyre 2kW af i en strømlinet og superaerodynamisk model, på ca. 1,5 kg, det er noget der sparker bagende. Op i ny udgangshøjde, og så ellers 4 ben (igen forklaringen kommer muligvis en anden gang) mere med en fart der ville gøre Schumacher grøn af misundelse. Efter 3 minutter og 20 sekunders rendyrket adrenalinsus, har man så 10 minutters dyb koncentreret flyvning foran sig, hvor det går ud på at holde modellen i luften i 10 minutter, med så lidt motortid som overhovedet muligt, hvert sekund motoren er tændt giver strafpoint, så det gælder om at flyve økonomisk og/eller finde noget termik. Og så til sidst mærkelandingen, indenfor en cirkel med en diameter på to meter, præcis på sekundet hvor de 10 minutter er gået, hvert sekund før eller senere giver igen strafpoint. Det lyder måske lidt omstændigt og indviklet, men hvor er det fedt, når man står i det. Nu håber jeg bare på noget ordentligt vejr, tørt i det mindste.
Humøret har heldigvis fået sig et skub i den rigtige retning, dels fordi jeg glæder mig til konkurrencen, dels fordi der er dømt lang weekend, og dels fordi det igen var en travl dag på arbejdet, og der skal heldigvis mere end en borebisse af en nabo til, for at få humøret i kælderen igen.

1 kommentar
juni 4, 2006 kl. 2:43
I don’t undarstand what you are writing but probably it’s interesting :) [;
Leave a Reply