Jeg så for nogle dage siden et indslag i TV2 nyhederne (tror jeg det var), hvor det blev fortalt, at der i dag vises 3 gange så mange reklamer på de Danske TV kanaler, end der blev for nogle (5 tror jeg det var) år siden. Det blev i øvrigt fremlagt som et problem.
Blot 2 dage senere offentliggør TV 2, at de til december lancerer en ny nyhedskanal, det bliver så den 5. TV2 kanal. Hvordan dælen kan det så komme bag på nogen, at mængden af TV reklamer er 3 doblet, i samme periode som TV2 har 5 doblet deres reklameblokke. Men ok, vi bliver stadig ikke afbrudt af reklamer midt i en god film (når der en sjælden gang imellem sniger sig sådan en ind mellem reklamerne), til gengæld må vi af og til vente helt op til 10 minutter mellem hvert Tv-program, for når de nu ikke må afbryde filmen, så skal der denondenlynemig indhentes noget når så filmen er slut.
Men ok, så længe reklamerne er medvirkende til, at jeg ikke skal betale en formue for at se en god film af og til, så kan jeg godt leve med dem. Var det ikke for reklamerne, ville vi jo også være gået glip af Squash reklamerne, Harry reklamerne (det vil jeg hellere kalde dem, end jeg vil kalde dem DSB reklamer, for synes egentlig budskabet går lidt tabt i underholdningen, men det er en helt anden snak) og de enkelte andre reklamer, der rent faktisk har været en vis underholdningsværdi i, på den anden side ville vi også være blevet skånet for Cillit bang og diverse kreditforeningsreklamer. Nå, skidt, pauserne kan jo altid bruges til at slå en streg, eller brygge en kop et-eller-andet.

Leave a Reply