Tid til tilgivelse

Om det er juelhumør der har ramt TV2 kan jeg ikke svare på, men i hvert fald lader det til, at de for tiden strør om sig med tilgivelser, Leth er tilbage på Touren, Qvortrup er tilbage som politisk komentator, og skal vist endda være chef for deres politiske redaktion… Det næste bliver vel, at de hiver Jens Rohde ind igen, og at Poul og Nulle skal lave næste års julekalender…

Stof til eftertanke

Nu har den lille rystetur Sjællænderne fik her til morgen, allerede fået mere medieomtale, end det monster jordskælv, der slog tusinder ihjel i Kina i sommer… Tankevækkende…

Julegaver

Så er julegaven til mig selv klaret, så mangler jeg bare alle de andre…

Det blev ikke til Morfars Peugeot, men en lidt nyere Avensis Sportsvan.

Jagten er gået ind

Har været på biljagt hele weekenden, ikke fordi jeg står og mangler en ny bil lige nu og her, men det skader jo ikke, lige at se markedet lidt an.

Jeg blev da også lidt klogere på præcis hvilken model jeg er ude efter, og hvor meget jeg skal forvente at betale for den, og faktisk også nogenlunde hvor i landet det nok ender med at jeg handler – hvor ellers end i bilernes by, Silkeborg, i forhold til markedet heroppe i det Nordjyske, er der faktisk 30-40.000 at spare, ved at købe i Silkeborg… Det er da værd at tage med…

Det er ikke helt utænkeligt, at jeg ender med at give mig selv en Sportsvan i julegave…

Uheldige slogans

Er der andre end mig, der synes at CDONs reklameslogan, “så meget for så lidt”, virker temmelig uheldigt?

Der hvor jeg kommer fra, er det sådan man siger, når man har ydet en hulens masse, og så kun har fået meget lidt ud af det…

Salt

Der er ikke noget at sige til, at snerydnings/saltningsbudgetterne altid når at blive brugt op, allerede inden vinteren er halvt overstået. I forhold til at vi kun lige har haft et par nætter med frost ind til videre, og at de ligger en uges tid tilbage, er det da tankevækkende, at bilen stadig bliver næsten helt hvid, af bare at køre en lille tur… Mon ikke det kunne betale sig, at spare bare en lille smule på saltet…

Hvordan man effektivt slipper af med sine kunder

Ja skulle man være i tvivl om, hvordan man slipper af med sine kunder (guderne må vide hvorfor man skulle have et sådant ønske), så kan man lære et par tricks hos Shell.

Jeg har i mange år været trofast kunde hos Metax, som så desværre gik hen og blev opkøbt af Shell, som siden har omdøbt de gamle Metax stationer til Shell expres. De har nu også opsat et agregat (i hvert fald på den tank jeg som oftest plejer at bruge, fordi den er så dejligt tæt på hvor jeg bor), hvis eneste formål lader til at være, at skræmme kunderne væk. Dette agregat har de placeret der, hvor betalingsstanderne før stod.

Da jeg i dag skulle tanke flagskibet, gik jeg fejlagtigt ud fra, at dette agregat var en ny betalingsstander, så jeg stoppede mit Dankort i (for det var tydeligt, at mit gamle Metaxkort i hvert fald ikke ville kunne bruges, da dette ikke havde nogen chip, hvilket lod til at være nødvendigt), og op på skærmen på agregatet poppede første signal på, at noget var helt galt, nemlig et windows logo, af ren refleks kastede jeg et hurtigt blik på tastaturet, og konstaterede, at dette ikke havde hverken ctrl, alt eller delete knapper… dårlig kombination. Nå, men på skærmen kom dernæst, hvad jeg forstod som en opfordring til at indtaste min pinkode, så det gjorde jeg… absolut intet skete. Kortet ud… besked om at kortet er afvist… kortet ind igen, og nyt forsøg… samme resultat. Ny stander… samme historie…

Det gik stille og roligt op for mig, at Shell åbenbart ikke ønskede at handle med mig, så jeg kørte igen, uden at få tanket, fandt en OK tank, som accepterede mit Dankort i første forsøg… Til gengæld sparede jeg så 20 øre pr liter benzin jeg tankede, da prisen i mellemtiden var faldet…

Vi prøver igen

Jo, den er god nok, der er liv i mig endnu, det er kun bloggen, der har lagt livløs hen i flere måneder nu – og så endda uden at jeg fik det annonceret først. Nå, men jeg har jo alligevel ingen læsere, så det går jo nok…

Jeg var gået lidt i skriveblokering (bemærk hvordan jeg fikst undlod det overforbrugte ordspil der, en fiks detalje, som jeg nu er godt i gang med at ødelægge med denne parantesbemærkning), og det gik altså ud over bloggen, som stille og roligt gik i sommerdvale. Men nu prøver jeg altså igen, og ser om jeg kan holde bloggen bare lidt aktiv.

Jeg sluttede jo af med lidt af en cliffhanger, så jeg må hellere få fortalt hvordan det gik mig i mine bestræbelser på at blive Danmarksmester. Den næste konkurrence var, som nævnt, i Sønderborg i starten af juli, og jeg kan lige så godt sige det med det samme, det blev ikke den dag, mesterskabet blev afgjort. Jeg frøs som en gal i mit telt om natten op til konkurrencen, og fik derfor ikke lukket et øje hele natten, og kunne som følge deraf ikke koncentrere mig om flyvningen, og ja, så vinder man bare ikke sådan en konkurrence.

Der var altså lagt op til den helt store gyser i sæsonens sidste konkurrence, som fandt sted i Langstrup på Sjælland. Vi var to, der havde muligheden for at blive Danmarksmester, jeg stod med to tidligere sejre, mens min modstander stod med en sejr og sæsonens hidtil bedste andenplads, så da det var de tre bedste resultater der talte, var opskriften egentlig meget simpel, hvis jeg bare fik flere point, end min modstander havde fået, da han fik sin bedste andenplads, så var jeg sikker på mesterskabet.

Det blev en tæt kamp, som jeg dog efter 4 runder trak mig sejrrigt ud af, efter at have vundet de 3 af runderne og i den fjerde fløjet mig til den bedste andenplads. Det Svenske landshold havde i øvrigt også vovet sig over broen, og fløj med i konkurrencen, så som en lille ekstra bonus, fik jeg også lige sat dem på plads.

Så det blev altså til 3 guldmedaljer og et Danmarksmesterskab i år, det er jeg ok tilfreds med, selvom det ikke lykkedes mig at sætte ny Danmarksrekord.

Mere guld

Jo, der er liv i mig endnu, det er bare ikke blevet til så meget blogtid. Til gengæld har jeg haft tid til, at vinde endnu en guldmedalje med modelflyene, så jeg nu er oppe på to af to mulige. Det betyder, at jeg nu, som den eneste, har muligheden for, selv at afgøre Danmarksmesterskabet. Vinder jeg en af de to sidste konkurrencer, eller får jeg bare flere point i en af dem, end nummer to fik i sidste konkurrence, så kan jeg kalde mig Danmarksmester.

Næste konkurrence løber af stablen i Sønderborg om en måned, hvilket vil sige, at jeg faktisk har mulighed for, at give mig selv et Danmarksmesterskab i fødselsdagsgave (to dage forsinket, men hva’ faen), det ville da være lidt sjovt.

Guld

Denne weekend var så tiden for årets første dyst om medaljer og DM og landsholdspoint med modelflyene. Det foregik på min hjemmebane, og om det var det der blev udslagsgivende eller ej, skal jeg lade være usagt, men i hvert fald blev konkurrenterne sat på plads, og jeg vandt min første guldmedalje, og var faktisk også kun ganske få sekunder fra at tangere Danmarksrekorden.

Jeg er en lille smule stolt lige nu, og har da bestemt tænkt mig at forsvare min føring i Danmarksmesterskabet med næb og klør, og kan jeg undervejs sætte ny Danmarksrekord, så gør det da bestemt heller ikke noget :o)

Næste dyst står i Silkeborg om en månedstid.